Foredrag om Holmegaard Glasværk 24. april
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/11/erik_brix_holmegaard.jpg)
Haslev: Erik Brix Petersen fortæller om Holmegaard Glasværk gennem 187 år på Haslev Bibliotek torsdag efter påske
Torsdag den 24. april 2014 klokken 14 inviterer Ældresagens Lokalbestyrelse i Haslev til et foredrag om kunsthåndværkerne på Holmegaard Glasværk. Erik Brix Petersen, der er tidligere smed og guide på glasværket, kommer og fortæller om livet og arbejdet på Holmegård Glasværk og i tørvemosen gennem 187 år.
Han vil vise og fortælle om forskellige glasting, både “fusk” og ting fra
produktionen, både kendte og mindre kendte glas,
blandt andet sølvbryllupsgaven til regentparret samt bryllupsgaven
til kronprinseparret. Han fortæller om klukflasken, hvordan den blev
til, samt om Provenceskålen og Lotusstagen, ting som mange har
stående derhjemme.
Tilmelding til Irene Olsson på telefon 5767 4150 fredag den 11. april mellem klokken 14 og 17.
Ingen tilmelding til telefonsvarer eller SMS.
Erik Brix Petersen fortæller om Holmegaard Glasværk torsdag den 24. april fra klokken 14 til 16 i Haslev Biblioteks store sal.
Kommentarer