Foredrag om Holmegaard Glasværk i Karise
Karise: Alslev og Karise Menighedsråd inviterer til et foredrag om Holmegaard Glasværk i sognegården på tirsdag
Tirsdag den 19. november kommer Erik Brix Petersen fra Holmegaard og fortæller historien om Holmegaard Glasværk i Karise Sognegård.
Erik, der er tidligere hyttedreng, smed og guide på glasværket, fortæller om livet og arbejdet på Holmegård Glasværk og i tørvemosen gennem 187 år. Han kommer ind på hvad glas består af, og hvordan en glasmager er uddannet. Han vil også fortælle om, hvordan det var at være ansat som hyttedreng på glasværket sammen med 100 andre drenge mellem 14 og 17 år fra 1954 til 1956. Og hvorfor han i 2004 igen blev fast ansat på Holmegaard som guide til glasværket gik konkurs i 2008.
Der er kaffebord.
Alle er velkomne.
Erik Brix fortæller tirsdag den 19. november fra klokken 14 til 16 i Karise Sognegård på Kildevej 1B – lige ved siden af kirken.
Kommentarer