Foredrag om Karen Blixen i morgen i Æblehaven

Faxe: I morgen onsdag d. 14. januar  er der foredrag om Karen Blixen kl. 13.00 i Æblehaven

Hygge- og Kulturklubben i Faxe inviterer i morgen onsdag d. 4. januar kl. 13.00 til et foredrag om Karen Blixens liv.

Foredragsholder er Knud Hedin, der er tidligere oversergent i Jægerkorpset og mangeårig direktør i erhvervslivet. Knud Hedin har et indgående kendskab til Karen Blixens liv opnået ved omfattende personlig research både på Rungstedlund og på farmen i Kenya.

Knud Hedin vil fortælle om Karen Blixens ophold i Afrika – hendes problematiske liv med sin mand baron Bror Blixen-Finecke og hendes elsker Danys Finch-Hatton.

Foredraget, der varer ca. 2×45 minutter, bliver ledsaget af mange smukke billeder fra Afrika og er en fascinerende rejse i Karen Blixens fodspor, startende med hendes forlovelse i 1912.

Foredraget bliver holdt i Æblehaven, Nygade 5 i Faxe.

 

Kommentarer