Rønnede

Foredrag om kundetyper på vækstfabrikken

roennede_raadhus

Rønnede: Business Faxe inviterer til et foredrag om kundetyper på Vækstfabrikken Faxe i Rønnede

Torsdag den 24. april sætter Faxe Business fokus på Kundetyper. Vækstkonsulent og mangeårig underviser inden for kundearketyper, Katrine Tholstrup, vil gøre deltagerne klogere på kundetyper.

Lige meget om man sælger over telefonen eller har et fysisk kundemøde, kan det være en god ide at tænke over, hvilken type man forsøger at sælge til. Salgsargumentet kan være vidt forskelligt fra kunde til kunde, selvom varen er den samme.

Det er ikke uvæsentligt for salget om kunden er den stille type, der skal tænke over tingene eller typen, der tager beslutningerne på vej ud af døren. Hvis man inden mødet har opsnuset, hvilken kundetype det drejer sig om, stiger succesraten markant.

Deltagerne får mulighed for at se nærmere på Vækstfabrikken i Faxe og benytte muligheden for at netværke med de andre deltagere over en sandwich.

Det er gratis at deltage.

Man skal tilmelde sig på vaekstfabrikkerne.dk

Foredraget om kundetyper foregår torsdag den 24. april fra klokken 16.00 til 18.30 på Vækstfabrikken Faxe i det gamle rådhus, Industrivej 2, 4683 Rønnede

Kommentarer