Foredrag om kvindekamp i Mellemøsten mandag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2012/12/haslev_bibliotek.jpg)
Haslev: Specialist i islamisk feminisme holder et foredrag om da kvinderne som forlod haremmerne
I sommeren 1923 trådte Huda Sharawi ud af toget på banegården i Kairo – hun fjernede ansigtssløret i fuld offentlighed og de mange haremskvinder, der var mødt op for at modtage Den Egyptiske Feministunions formand, jublede, mens flere af dem i trods mod haremskulturen rev sløret af og smed det på jorden.
Kvindekampen var skudt i gang i Egypten, og de næste år blev et dramatisk opgør med samfundets patriarkalske normer.
I dette foredrag fortælles historien fra etableringen af de første pigeskoler i slutningen af 1800-tallet frem til shariadomstolenes nedlæggelse i 1956.
Vær forberedt på et spændende foredrag med nedslag i kvindernes egne beskrivelser af kampen mod en kultur, der havde undertrykt dem i århundreder
Foredragsholder Jesper Petersen er cand. mag. i islamiske studier med speciale i islamisk feminisme og kvindekamp i Mellemøsten. I efteråret 2014 udkommer hans bog Fra harem til islamisk feminisme, som handler om kvindekampen fra slutningen af 1800-tallet indtil midten af det 20. århundrede
Man kan tilmelde sig on-line på AOF Østsjællands hjemmeside eller på telefon 5631 6912.
Foredraget holdes mandag den 6. oktober klokken 19 på Haslev Bibliotek.
Kommentarer