Foredrag om madspild på Haslev Bibliotek
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/01/Selina-Juul-foto-af-Fintan--620x316.jpg)
Haslev: AOF har inviteret Selina Juul til at fortælle om madspil og ressourcemangel på Haslev Bibliotek.
Tirsdag den 27. januar kan man møde Selina Juul, kvinden bag den landsdækkende forbrugerbevægelse Stop Spild Af Mad samt “Stop spild af mad – en kogebog med mere” på Haslev Bibliotek.
Selima Juul vil gøre tilhørerne klogere på fremtiden, overforbrug, stigende verdensbefolkning, massive klimaforandringer og mangel på ressourcer – og give et bud på, hvordan vi som civilisation kan sikre vores fremtidige overlevelse.
Ressourcemangel er en af verdensbefolkningens største udfordringer. FN forudser, at Jordens befolkning om blot 20 år har brug for mindst 50 procent mere mad, 45 procent mere energi og 30 procent mere vand.
Alene i 2050 skal der produceres 70 procent mere mad, end i dag. Men allerede i dag produceres der et globalt madspild, der kunne brødføde tre milliarder mennesker, alt imens en milliard sulter. Og i Danmark går 540.000 tons mad årligt til spilde, hvilket koster samfundet 16 milliarder kroner.
Efter foredraget vil der være tid til at deltage i en debat med Selina Juul.
Man kan tilmelde sig on-line på www.oestsjaelland.aof.dk.
Foredraget foregår tirsdag den 27. januar klokken 19:00 til 21:00 på Haslev Bibliotek.
Kommentarer