Rønnede

Foredrag om mindre madspild på Bækvang lørdag

Rønnede: På lørdag kan man høre møde stifteren af bevægelsen Stop Spild Af Mad, Selina Juul på Bækvang

Lørdag den 24. marts kan man i den økologiske gårdbutik på Bækvang høre et foredrag af Selina Juul fra bevægelsen Stop Spild Af Mad, der er Danmarks største frivillige bevægelse mod madspild.

Danmark har madspild på 540.000 ton om året og det koster danskerne 16 milliarder kroner om året.

Det kæmper Stop Spild Af Mad for at stoppe. Bevægelsen bakkes op af flere tusinde forbrugere – samt af en række toppolitikere og kendte madfolk.

Bevægelsen er bl. a. medudvikler af en international erklæring mod madspild, er nævnt i en FN-rapport om madspild og har udgivet “Stop spild af mad _ en kogebog med mere” på Gyldendal med medvirken af en række danske mad-personligheder som Camilla Plum, Thomas Rode og Suhrs Madakademi. Læs mere på

Stop Spild Af Mad, der er en non-profit frivillig forbrugerbevægelse, er stiftet af Selina Juul i 2008.

Det koster 30,00 kroner inkl. kaffe, te og kage. Overskuddet går til “Stop Spild Af Mad”

Man kan tilmelde sig på telefon 56725640, på e-mail: info@baekvang.net eller ved personlig henvendelse i Bækvang Gårdbutik

Foredraget foregår lørdag den 24. marts klokken 14 til 16 i den økologiske gårdbutik på Bækvang på Tornemarksvej 9 i Rønnede

 

Kommentarer