Haslev

Foredrag om talenudvikling på biblioteket i Haslev

carsten_dohn

Haslev: LOF Haslev tilbyder idrætsverdenen et professionelt foredrag med talentudvikler Carsten Dohn, under overskriften ’talentudvikling på mange baner’.

Torsdag den 26. november, klokken 19:00 inviterer LOF Haslev til et foredrag med talentudvikler og performancecoach Carsten Dohn. Han er kendt fra blandt andet DGI og DBU samt Superliga-klubberne Brøndby og FC Nordsjælland. Han vil fortælle om ’talentudvikling på mange baner’.

Foredraget målrettet til idrætsudøvere, trænere, bestyrelser, klubmedlemmer, forældre og andre medlemmer af foreninger der arbejder med unge

Af hensyn til deltagerantallet foregår foredraget i mødesalen på Haslev Folkebibliotek. Deltager- og foreningspris er på 75 kroner.

Talentudvikler på mange baner

Carsten Dohn har mange års erfaring som instruktør og performance coach hos bl.a. DGI og DBU samt Superliga-klubberne Brøndby og FC Nordsjælland og han en af dansk ungdomsfodbolds mest rutinerede og succesrige elitetrænere, talentspottere og -udviklere.

I Brøndby, hvor han stod i spidsen for projekter som ”Ung Talent”, og siden som talentchef i FCN, var Carsten Dohm med til at udvikle kendte topspillere som landsholdsanfører Daniel Agger, Thomas Kahlenberg, Michael Krohn-Dehli, Danny Olsen, Jores Okore, Niki Zimling, Nicolaj Boilesen og mange flere siger skoleleder Claus Kronborg fra LOF i Haslev.

Man kan læse mere på haslev.lof.dk

– Under hovedpunkter som parathed, fokuseret opmærksomhed, målrettethed og særlige forudsætninger for læring, giver Carsten Dohn jer som idrætsudøvere, bestyrelser og instruktører og forældre en indgang og genveje til at spotte og udvikle morgendagens talenter, oplyser skoleleder Claus Kronborg fra LOF Haslev.

Foredragsrække med kendte europa- og verdensmestre

LOF Haslev indleder en foredragsrække over de kommende år, med kendte internationale europa- og verdensmestre, der vil komme til Haslev og fortæller om deres idrætskarriere og talentudvikling.

– Det glæder vi os meget til også oven på at vi har indgået dette samarbejde med disse topidrætsudøvere. Det er en tanken at disse foredrag skal målrettes mod bl.a. idrætten og foreningslivet og klubmedlemmer, samt alle de forældre der er tilknyttet. Alle kan være med her, siger Claus Kronborg.

Man kan tilmelde sig foredraget med Carsten Dohn på LOF Haslevs hjemmeside  eller på telefon 40 68 61 00.

Man kan følge LOF Haslev på facebook.

Kommentarer