Dalby

Foredrag om udstødte i Tureby tirsdag aften

rakkerne-dk

Tureby/Dalby: Tureby sogns menighedsråd inviterer til orienteringsaften om ”Rakkere, Natmænd, Landstrygere, Skarprettere og Kæltringer”

Tirsdag den 9. juni klokken 19.00 inviterer Tureby sogns menighedsråd alle og enhver til orienteringsaften om ”Rakkere, Natmænd, Landstrygere, Skarprettere og Kæltringer”.

Cand. mag. slægtsforsker og debattør Mette Gundel vil fortælle om disse ret så specielle faggrupper og disses status i det samfund, der eksisterede her til lands i en ikke så fjern fortid.

Aftenen indledes med velkomst, salmesang og andagt i Tureby Kirke.

Mødet fortsætter i Kirkestuen, hvor Mette Gundel fortæller om vilkårene for datidens dårligst stillede mennesker.

Der serveres kaffe og dertil hjemmebag

Det er gratis og alle er velkomne.

– Kom og hør en spændende fortæller berette om gamle dage hvor ord som dagpenge, førtidspension og folkepension var udenfor fantasiens rækkevidde, står der i invitationen fra Tureby sogns menighedsråd.

Arrangementet foregår tirsdag den 9. juni klokken 19.00 med mødested i Tureby Kirke. Mødet afholdes derefter i Kirkestuen på Turebyholmvej 26 – 28.

Kommentarer