Faxe Ladeplads

Foredrag om at være outsider torsdag

sofia_kuperman

Faxe Ladeplads: Sofia Kuperman synger og fortæller om sin liv som barn af Holocaustoverlevende jøder torsdag eftermiddag

Torsdag den 25. september klokken 14 Erindringsværkstedet og Hylleholt kirkes menighedsråd værter ved et foredrag i Hylleholt sognehus.

Denne eftermiddag kommer Sofia Kuperman med foredraget: I skyggen af Holocaust – en livsfortælling i ord og sang.

Dette foredrag tager afsæt i Sofias baggrund som barn af Holocaustoverlevende jøder. Sofia er født i 1956 og er opvokset i Polen under det kommunistiske regime i tresserne. Hendes opvækst i Polen var vanskelig og traumatisk, ikke mindst på grund af antisemitismen. Hun fortæller om barndommen i Polen og om sin families flugt til Danmark samt om forældrene, som var Holocaust- overlevende, hvilket har præget hendes liv i form af skyldfølelse, traumer og sorg. Hun fortæller om det at være fremmed og outsider og synger jødiske sange som relaterer til Holocaust og jødisk kultur.

Prisen for foredrag og kaffe er 40 kroner.

Kirkebil kan bestilles på telefon 5671 4455.

Foredraget med Sofia Kuperman kan opleves torsdag den 25. september fra klokken 14 til 16 i Hylleholt sognehus.

 

Kommentarer