Foredrag om vandrehistorier i kirkehuset tirsdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/05/haslev_kirke_kirkehuset-620x316.jpg)
Haslev: KFUK’s Sociale Arbejde inviterer alle interesserede til et foredrag om vandrehistorier i kirkehuset I Haslev.
Tirsdag den 24. november klokken 14 inviterer KFUK’s Sociale Arbejde alle interesserede til et foredrag om vandrehistorier i kirkehuset i Haslev.
En vandrehistorie er en historie en person fortæller til en anden, og som den anden fortæller til en tredie og så videre. Historien fortælles ofte af folk, der tror, de er sandfærdige. Hver gang historien fortælles bliver den lidt bedre, ikke fordi nogen af fortællerne digter videre, men det sker ganske automatisk, uden at nogen vil det.
Nogle vandrehistorier overlever mange år. De er ofte uhyggelige, saftige, bizarre og makabre, men de kan også være morsomme. Og de er altid underholdende, fordi de ligger helt ude på kanten af, hvad vi tror på, der kan lade sig gøre
Det er som regel ikke muligt at sige om den historie, det hele startede med, virkelig har fundet sted, eller om den er det pure opspind. Det er på en måde også det sjove ved vandrehistorier – måske passer de.
Foredraget afholdes af Kamma Stemark fra Haslev.
Der er gratis adgang. Man kan købe kaffe og æbleskiver for 25 kroner.
Kommentarer