Dalby

Foredrag om Poul Reichardt på Dalby Ældrecenter

Støtteforeningen på Dalby Ældrecenter indbyder til et spændende foredrag om den folkekære skuespiller Poul Reichard.

Tirsdag den 19. september klokken 14.30 får Dalby Ældrecenter besøg af Lis Frederiksen, der vil fortælle om den folkekære skuespiller Poul Reichardt.

Faderen var studepranger, og Poul Reichardt drømte oprindeligt selv om at blive landmand. Derfor elskede han rollerne i Morten Korck-filmene. Hans talent spændte ikke blot fra oprette-helten til fuglefængerens parti i Mozarts opera Tryllefløjten på Det kongelige Teater, men også til alvorlige roller. Han medvirkede i 120 danske film og var elsket som flyttemand Olsen i TV`s 84 afsnit af serien ’Huset på Christianshavn’.

Poul Reichardts repertoire spændte vidt, men på trods af succes på de skrå brædder havde han et omtumlet og tragisk familieliv, som sluttede brat efter en hjerneblødning som 72-årig i 1985.

Socialrådgiver, rejseleder og foredragsholder Lis Frederiksen er en fantastisk god fortæller, og hun medbringer sange fra Poul Reichardts store repertoire. Foredraget varer 1-1½ time.

Det koster 40 kroner at deltage inklusive kaffe.

Tilmelding senest fredag den 15. september på telefon 5639 8507 eller 5639 8715.

Kommentarer