Foredrag om Simon Spies på biblioteket i Haslev
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2016/11/solkongen_simon_spies-620x380.jpg)
Haslev: Ældresagens lokalbestyrelse i Haslev inviterer til et foredrag om en af de mest omtalte og succesfulde danske forretningsmænd gennem tiderne, Simon Spies.
Torsdag den 17. november klokken 14 inviterer Ældresagen i Haslev til et foredrag om en af de mest omtalte og succesfulde danske forretningsmænd gennem tiderne, Simon Spies. Det foregår i Haslev Biblioteks store mødesal.
Simon Spies er ofte blevet kaldt ’Danmarks Rejsekonge’ sammen med Tjæreborg-præsten Eilif Krogager. På knap to timer genskabes alle minderne om en helt utrolig dansker, der kort før sin død giftede sig med den unge kassedame, Janni Brodersen, for at sikre sig, at staten ikke skulle splitte hans livsværk, Spies Rejser, ad når han døde.
Det er foredragsholderen Stig Ulrichsen der bringer tilhørerne ind i Simon Spies’ forunderlige verden, hvor han vil smide om sig med fascinerende historier og morsomme citater fra formanden for ’Spies, Rejs og vær glad’.
Prisen er 70 kroner inklusive kaffe og kage.
Man kan tilmelde sig hos Yvonne Wiese på telefon 22 34 99 62 fredag den 11. november mellem klokken 14 og 17.
Man kan læse mere om på Ældresagen i Haslev’s hjemmeside.
Kommentarer