Haslev

Foredrag om skønne haver på biblioteket i Haslev

Haslev: Haveeksperten Jørn Dannesbo vil fortælle om skønne haver på Haslev Bibliotek.

Mandag den 7. november klokken 19 vil haveeksperten, foredragsholderen, fotografen og forfatteren Jørn Dannesbo fortælle om skønne haver på Haslev Bibliotek.

Jørn Dannesbo vil i ord og billeder tage publikum med til nogle af de mange skønne haver, han har besøgt i Danmark og Sydsverige.

Han kommer blandt andet med eksempler fra havetyperne: Den vildprægede have, den sirlige have, stenhaven, staudehaven, skovhaven, haven med surbundsplanter, den ruminddelte have og den japansk inspirerede have, får man tips fra erfarne havefolk.

Der vises blandt andet eksempler på havearkitektoniske detaljer samt sammensætning af blad- og blomsterfarver.

Der opkræves en mindre entré.

Kommentarer