Foredrag om Slædepatruljen Sirius på biblioteket
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/10/sirius_slaedehunde.jpg)
FOF inviterer til foredrag om ’Sirius patruljen’ ved tidligere udsendt og militærpsykolog Anders Kjærgaard.
Tirsdag den 26. september holder tidligere udsendt og militærpsykolog Anders Kjærgaard foredrag om ’Slædepatruljen Sirius’. Foredraget er en del af FOF’s Kulturhøjskole og det foregår på biblioteket i Haslev.
Det er ikke svært at holde hovedet koldt, når temperaturen i værste fald kryber under -45 på de op til fire måneder lange slæderejser. Men det kræver også andre ting, når man indgår i den 12 mand store specialenhed, der hævder dansk suverænitet i nationalparken i Nordøstgrønland – et 18000 km langt operationsområde, der strækkr sig langs kysterne, som er ca. fire gange større end Danmark. Det stiller både særlige fysiske, men ikke mindst psykiske krav til soldaterne. Endvidere kræver det en naturlig forståelse og respekt for landets natur og den meget interessante polarhistorie der har fundet sted, og som man stadig den dag i dag finder dokumentation på.
Programmet:
- Klokken 9.30: Dagen indledes med fællessang og formiddagskaffe med brød.
- Klokken 10.00: Foredrag
- Klokken 12.00: Afslutning
Pris for hele Kulturhøjskolen er 595 kroner. Prisen for et foredrag er 150 kroner. I prisen er inkluderet betaling for kaffe med brød.
Man kan tilmelde sig på www.fof.dk eller på telefon 57 65 00 40 eller 30 74 56 71.
Kommentarer