Foreninger kan nu søge om § 79 tilskud
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2011/08/penge_2.jpg)
Faxe Kommune: Frivillige sociale foreninger i Faxe Kommune kan nu søge om kommunalt tilskud til forebyggende eller aktiverende aktiviteter
Nu kan der ansøges om tilskud efter paragraf 79 i Serviceloven. Byrådet kan efter §79 i Lov om social service igangsætte eller give tilskud til generelle tilbud, der har et aktiverende og forebyggende sigte.
Tilskuddene kan søges af lokale pensionistforeninger og ældre-/handicapforeninger, der er beliggende og har aktiviteter i Faxe Kommune. Foreningernes tilbud skal være åbne for alle Faxe Kommunes borgere, der er på efterløn eller modtager social pension. Der skal kunne dokumenteres for, at der afholdes minimum 6 aktiviteter om året, hvor det aktiverende og forebyggende er i fokus. Øvrige krav er, at foreningerne skal være brugerstyrede og have vedtagne vedtægter, der er i overensstemmelse med formålet i §79.
Læs de politisk vedtagne tildelingsprincipper for § 79- tilskud her på kommunens hjemmeside.
Ansøgningsskemaet, kan udfyldes elektronisk på www.faxekommune.dk.
Det kan også rekvireres hos konsulent Asya Sarikaya på telefon 5620 3737 eller via e-mail asari@faxekommune.dk
Ansøgningsfristen er 1. oktober 2013 og ansøgningerne vil blive behandlet snarrest herefter. Det er Social- og Sundhedsudvalget der har ansvaret for tildeling af tilskuddene.
Ansøgningen sendes enten elektronisk via hjemmesiden eller med post til Center For Kultur, Frivillighed & Borgerservice, Frederiksgade 9, 4690 Haslev. Mærket § 79-ansøgning.
Hvilke tiltag kan støttes?
• Dagcenterlignende tilbud, f.eks. socialt samvær/netværk, værksteder, kortspil, banko.
• Oplysning / udvikling, f.eks. foredrag, studie- og samtalekredse, kurser, drama, kor.
• Motionstilbud, f.eks. gymnastik, svømning, stavgang, dans, vandreture.
• Underholdning, f.eks. sang, musik, teater/revy.
Kommentarer