Haslev

’Foreningernes Dag’ gentages til september i Haslev

Haslev: De lokale foreninger inviteres til orienteringsmøde om ’Foreningernes Dag’, der afholdes den 18. september i Haslev.

Tirsdag den 26. april indkalder Faxe Kommune de lokale foreninger til orienteringsmøde om ’Foreningernes Dag’, der i år afholdes søndag den 18. september i Haslev. Infomødet foregår i Kultunariet i Haslev.

Her vil planlægningsgruppen fortælle om arrangementet, mulighederne og forberedelserne. Planlægningsgruppen består af folk fra Faxe Frivilligråd og Folkeoplysningsudvalget.

Det er tredje gang at der afholdes ’Foreningernes Dag’ i Faxe Kommune. På ’Foreningernes Dag’ kan lokale foreninger, klubber med mere præsentere sig selv for interesserede. Over 40 foreninger har deltaget i de to foregående arrangementer.

Man skal tilmelde sig seneste tirsdag den 19. april til Carsten Bent Riisager på mail cari@faxekommune.dk, for at sikre at der er kaffe og kage nok.

Kommentarer