Forfatteren Anna Grue besøger Rollosalen i Faxe
En af Danmarks mest læste krimiforfattere fortæller om kunsten at skrive en krimiserie i Rollosalen på Faxe Bibliotek. Med masser af billeder og oplæsning fra Dan Sommerdahl-serien
Torsdag 20. april klokken 19.00 besøger forfatteren Anna Grue – en af Danmarks mest læste krimiforfattere – Rollosalen på Faxe Bibliotek.
Anna Grue er en af Danmarks mest læste krimiforfattere. Den mest omfangsrige del af hendes forfatterskab er krimiserien om reklamemanden Dan Sommerdahl, ’Den skaldede detektiv’. Anna Grue har skrevet syv romaner i serien om Dan Sommerdahl. Den seneste i serien ’I lige linje’ udkom i 2016.
Anna Grues krimier er ’hyggelige’ på trods af, de er spækket med mordere og psykopater. Klangbunden i dem er hjertevarme og humor.
Anna Grue har en lang karriere som chefredaktør i magasinpressen bag sig, men har i de seneste år fokuseret på at skrive romaner og noveller.
Mest populære er krimierne, men hun har også skrevet en meget læst kærlighedsroman om 50’ernes København.
Anna Grue er kendt for sine underholdende foredrag, hvor spørgelysten fra læserne altid er stor.
Prisen er 80 kroner. For læseklubmedlemmer dog kun 50 kroner.
Billetter kan købes på faxebibliotek.dk.
Kommentarer