Forfatterforedrag i Faxe
Kom til forfatterforedrag med Malene Ravn – deltag også i konkurrencen om 2 billetter til
foredraget.
Malene Ravn fortæller om sin nyeste bog ”Hvor lyset er”, som skildrer kunstneren Carl Fischer og
hans kones dramatiske liv.
De valg de tog for kærligheden og kunsten, havde voldsomme konsekvenser, for dem selv – og ikke
mindst for deres lille søn. Carl Fischer var Malene Ravns mands oldefar, og i løbet af foredraget vil
Malene bla. fortælle om researchprocessen og de opdagelser og overraskelser hun gjorde undervejs.
Enhver familie bærer på en hemmelighed og en stor fortælling, og dette er et af temaerne i Malenes
foredrag. Foredraget vil være krydret med en masse privatfotos, papirklip og malerier, og hun
kommer også ind på Carl Fischers værker og den europæiske og danske kunstscene i den første
halvdel af 20. århundrede. HVOR LYSET ER er nomineret til DR Romanprisen 2021
Malene Ravn er forfatter til romanerne “Det eneste rigtige” (Gyldendal 2014), “Mia” (Gyldendal
2016), “I dine øjne”(Gyldendal 2018) og “Hvor lyset er” (Gyldendal 2020). Romanerne har en bred
spændvidde over den korte roman til den store slægtsfortælling.
Efter en længere årrække indenfor TV-branchen arrangerede Malene i 2011 udgivelsen af
Guerilladigte, hvor hun sammen med 150 kendte og ukendte digtere forvandlede Den Blå Avis til
Danmarks største digtudgivelse.
2011-2013 skrev Malene Ravn den faste spalte ORD i Politiken Bøger. Her interviewede hun
forfattere om deres forhold til ordene. Få år senere, i 2016 skrev hun portrætbogen Gadens
Stemmer om tidligere hjemløse og misbrugere til fordel for den socialøkonomiske virksomhed af
samme navn. Malene er født i 1971 og er cand.mag. dansk, retorik og sprogpsykologi med speciale i
kreative processer.
Foredraget er arrangeret af Faxe Kommunes Biblioteker og finder sted søndag d. 6. juni kl. 14 i
Rollosalen på Faxe Bibliotek.
Billetter koster 50 kr. men der er rabat for læse- og biblioteksklubmedlemmer.
Køb din billet på www.faxebibliotek.dk
Konkurrencen deltager du i på vores facebookside, www.facebook.com/faxebib
Kommentarer