Samfund

Forskningschef i Region Sjælland udnævnt til æresdoktor i Rumænien

Erik Simonsen der til dagligt er leder af Psykiatrisk Forskningsenhed i Region Sjælland er blevet udnævt æresdoktor i Rumænien

Som præsident og bestyrelsesmedlem i International Society for the Study on Personality Disorders har Erik Simonsen fra Region Sjælland spillet en stor rolle. Hans store arbejde med at udbrede selskabet i det fjerne Østen og Østeuropa bliver belønnet med udnævnelsen til æresdoktor ved University of Medicine and Pharmacy of Targu Mures i Rumænien.

Erik Simonsen der i dag er Professor og forskningschef ved den psykiatriske forskningsenhed i Region Sjælland, er uddannet fra Københavns Universitet i 1975, speciallæge i almen medicin i 1980 og speciallæge i psykiatri i 1989.

Gennem årene har Erik Simonsen publiceret mere end 70 videnskabelige artikler, er skribent på mindst 46 bøger og er forfatter til en bred vifte af undervisningsmateriale samt i redaktionskomiteen ved 4 internationale tidsskrifter.


Kommentarer