Forskudt vinterferie medfører transportproblemer
På uddannelserne i Roskilde holder man først vinterferie i denne uge, uge 8.
I hovedparten af de danske kommuner, deriblandt Faxe Kommune ligger vinterferien fast i uge 7. Men i flere af de omkringliggende kommuner heriblandt Stevns og Roskilde ligger vinterferien først i den indeværende uge, uge 8.
Det giver problemer for de elever på de videregående uddannelser i Roskilde, der bor i Faxe Kommune, idet busserne på landet, blev omlagt til minimal kørsel, i vinterferien.
Det har fået Helen Schulze, til tasterne, i Facebook-gruppen ’Politik & debat i Faxe Kommune’, hvor hun påpeger, at hendes søn der bor i Terslev og går på teknisk skole i Roskilde ikke komme i skole til i uge 7. Roskilde Tekniske Skole holder nemlig først vinterferie i uge 8.
– Hvorfor ikke bare lade busserne køre, når I nu så gerne vil, at de unge skal læse??, spørger Hele Schultze på facebook.
Problemet kan ikke løses lokalt
Ifølge Jesper Østrup, der er direktør på Roskilde Tekniske Skole, så har man forsøgt at flytte vinterferien.
– Det gav et ramaskrig, da man overvejede at flytte vinterferien til uge syv, og det ville ikke nytte noget, at vi flyttede ferien. Der er jo mange andre uddannelser i Roskilde, så den eneste løsning ville være, at staten bestemmer, hvornår der er vinterferie, siger Jesper Østrup til Sjællandske.
Kommentarer