Haslev

Forslag til Faxe kommunes plan og kulturudvalg

Der har i gennem længere tid været en heftig debat omkring en rundkørsel i Faxe.
Skrevet af Henrik Kazzie Ørbæk 
Debatten går på, hvad udsmykningen skal være – planudvalget har fået flere forslag, og det gamle bystyre fik den skøre ide at der skulle sættes en formue af til et eller andet kunstværk.
Efter at have hørt på en masse modstand om at kommunen skulle betale for det, fra en masse mennesker, både på mit job som taxichauffør, via min hobby som radiovært og fulgt med i div. grupper på facebook, tænkte jeg at der måtte kunne findes en anden løsning, noget som ikke ville koste penge – i hvert tilfælde ikke mange penge.
Jeg har her til aften sendt et forslag til formanden Rene Tuekær for plan og kulturudvalget i Faxe Kommune, hvor jeg foreslår at man bygger en model af Rollotårnet på den bakketop som ligger i rundkørslen.
Jeg har via mit netværk fået stor tilslutning og støtte fra både mennesker og foreninger – også snak om økonomi, har været på tale i netværket, således at det ikke vil komme til at koste kommunen noget at opfører en model af Rollotårnet i den rundkørsel.
Så jeg tænkte, at hvis jeg nu tog det første skridt og prøvede at sende forslaget til høring, så må vi se hvad der sker videre.
Jeg fandt dog lige ud af, kort efter at jeg havde sendt forslaget afsted – at udvalget havde godkendt en “betonklods” som udsmykning – og med et budget på 100-150.000 kr af kommunens penge.

Jeg tænker, at det er der nok en hel del borgere som vil være utilfreds med, hvis de ved, at de kan få opført et Rollotårn, uden at det kommer til at koste kommunen penge, da min plan er, at økonomien skal komme via fonde og foreninger.

Kommentarer