Forslag om et ambitiøst kystsikringsprojekt
Faxe Ladeplads: Et ambitiøst kystsikringsprojekt skal gøre Faxe Ladeplads til en kendt kyst- og badedestination
På borgermødet i Faxe Ladeplads tirsdag den 17. februar vil kommunen præsentere et meget ambitiøst kystsikringsprojekt, der er blevet døbt ”De hvide dronninger”.
Læs også: Borgermøde på Hylleholt Skole om ny lokalplan
Formålet med ”De hvide dronninger” er, udover kystsikring, at give Faxe Ladeplads et voldsomt løft til gavn for både byens borgere og turismen.
Projektet indeholder planer om at bygge fire “dronninger” eller platforme ud i Faxe Bugt. De fire platforme skal henholdsvis anvendes som udgangspunkter for badning, roning, sejlads samt et hotel med restaurant.
Mandag den 9. februar deltager borgmester Knud Erik Hansen i et møde om projektet i „Lokale- & Anlægsfonden” sammen med ”Liv i Ladepladsen”.
Prospektet er udarbejdet af Norrøn arkitekterne i samarbejde med Realdania, A.P Møllerfonden, Rosendal Gods, Faxe Kalkbrud og Efterskolen Faxehus
Man kan læse mere om ”De hvide dronninger” på kommunens hjemmeside under referatet fra Økonomiudvalgsmødet den 27. januar 2015 eller downloade prospektet her.
Kommentarer