Forsøg: Øvelokaler til alle i Faxe kommune
Faxe Kommune og Faxe Musikskole forsøger at bane vejen for tilgang til øvelokaler ved at give mulighed for, at lokale musikere og grupper kan få adgang til et øvelokale på musikskolen
Faxe Kommune har i samarbejde med Faxe Musikskole, skabt mulighed for, at lokale musikere og grupper kan få adgang til et øvelokale på musikskolen. Ordningen er indtil videre på forsøgsbasis, og vil køre i efteråret 2016, i alt 14 uger.
Adgangen til øvelokalerne er for alle – altså ikke kun for unge og voksne som i forvejen er tilknyttet musikskolen.
Der har en årrække jævnligt været efterspørgsel på øvelokaler, så derfor ser vi dette som en god mulighed for at komme i gang.
Tanken er, hele tiden at optimere og skabe mulighed for at udøve og udbrede musikken i Faxe Kommune, hvad enten man spiller det ene eller andet musik, ens egen eller andres musik. Tanken er også, at skabe mulighed for, at man kan ha’ det sjovt med sin musik og have et fast sted at kunne øve.
Faxe Muikskole håber med dette initiativ at kunne hjælpe unge og voksne, som står og mangler et lokale.
Skulle du være interesseret i et lokale, eller bare nysgerrig og i øvrigt at høre om betingelserne, kan du kontakte musikskolens souschef Svend P. på mail: svendpe@faxekommune.dk. Skriv ”øvelokale” i emne feltet. Du kan også ringe på 30843004.
Kommentarer