Debat og politik

Forsøgerpligt: Pensionister plukkes

Er du gift, og modtager du eller din ægtefælle f.eks. kontanthjælp, er I omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt.

Indsendt af John Wennerwald.Regionsrådskandidat i Region Sjælland for Socialdemokratiet.

Det betyder, at ægtefællens indtægt eller formue påvirker ydelsen man modtager som kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse.

Er du ugift og samlevende, og modtager du eller din samlevende f.eks. kontanthjælp, er I ikke omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt. Den gensidig forsørgerpligt for samlevende, blev ophævet ved udgangen af 2015.

Uanset hvilken af ovenstående forhold du lever i, vil den gensidige forsørgelsespligt ramme dig, om ikke før, så den dag, du kommer på folkepension eller bliver førtidspensionist.

Hvis du er gift, har en samlever eller blot har en god ven, du deler din bolig med, så vil pensionsydelsen som pensionister eller førtidspensionister modtager, reguleres efter partnerens indkomst eller formue.

Da man som pensionist eller førtidspensionist har meget begrænsede muligheder for at tjene flere penge, forandre eller forbedre sit indtægtsgrundlag, mener jeg ikke, at den gensidige forsørgerpligt burde gælde for pensionister.

Kommentarer