Første spadestik til Vibeengskolen i Haslev tages

Haslev: På fredag den 11. november tages det første spadestik til Vibeengskolen i Haslev.
Faxe Kommune er nu klar til at tage det første spadestik til Vibeengskolen – Danmarks første folkeskole opført i klimavenligt passivt byggeri. Vibeengskolen får solceller og solfangere på taget – og ventes dermed at producere lige så meget energi, som den vil forbruge.
Det sker fredag den 11. november 2011, kl. 12.00-13.00, i Søndermarken i Haslev.
Her vil borgmester Knud Erik Hansen, udvalgsformand Henrik Christensen, skoleleder Marianne Svane, skolelærer Kirsten Lehmann fra Grøndalsskolen og Emma Christiansen, som er elev på Svalebækskolen, tage de første spadestik.
Arkitektvirksomheden Arkitema vil fortælle om de mange perspektiver i den nye skole og de kommende elever vil levere et festligt musikalsk bidrag.
Vibeengskolen, der opføres på resterne af en mindre jernalderby, får to spor, fra 0.-6. klasse og får cirka 400 elever.
Kommentarer