Haslev

Fotografiudstilling på biblioteket i Haslev i juli

Den lokale arkitekt og fotograf Susan Skrre udstiller fotografier på biblioteket i Haslev det meste af juli måned.

Fra mandag den 3. juli til søndag den 29. juli kan man opleve en galleriudstilling med fotografier af arkitekt Susan Skree på biblioteket i Haslev.

Susan Skree er uddannet arkitekt i Danmark og Norge. Hun bor ved Bregentved omgivet af smuk natur, som inspirerer til motiver.

– Min særlige interesse, når jeg fotograferer, er forholdet mellem de store træk og detaljerne, og jeg kan lide at fortælle små historier med billederne. Det kan være om størrelsesforhold, materialer eller kontrasten mellem det menneskeskabte og naturen, fortæller Susan Skree og hun fortsætter:

– Jeg fotograferer især med min mobiltelefon Iphone 6, og kan lide det umiddelbare i altid at have mit kamera i lommen.

Susan Skree tilbyder kurser i mobilfoto til for eksempel fotoklubber, skoler og andre interesserede. Man kan kontakte Susan Skree for at høre mere om kurserne eller køb af fotos på e-mail susan_skree@hotmail.com

Udstillingen kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid og i ’Det åbne Bibliotek’ fra klokken 7 til 21.

Kommentarer