Haslev

Fra gammelt skur til lækkert showroom i Haslev

Villa-Luna-showroom-1

Haslev: Jannie Kongslev har åbnet showroom for netbutikken Villaluna.dk på Allegade 37 i Haslev

Lørdag den 5. april holder Jannie Kongslev åbent i et nyt showroom for netbutikken Villaluna.dk, der tidligere har stået på Haslev Torvedag. Jannie Kongslev har indrettet et udhus i haven til showroom, så kunderne har mulighed for at se hele sortimentet fra netbutikken på adressen i Allegade 37, Haslev.

– Jeg havde længe gået med tanken om at lave et showroom for Villaluna.dk, og jeg så altså muligheden for at føre den tanke ud i livet, siger Jannie.

Netbutikken sælger livsstil, brugskunst og modetøj fra Paris. Showroomet er indrettet med charmerende, gamle møbler, smukke lamper og alt, hvad hjertet begærer af brugskunst til hjemmet.

– Jeg har altid elsket de gamle møbler, fordi de sætter et personligt præg på hjemmet, mens lysestager, vaser og nips lige giver det sidste pift, forklarer Jannie.

Der er også et udvalg af feminint modetøj, som Jannie selv har hentet hjem fra Paris.

– Jeg synes, at franskmændene generelt er mere modige med deres tøjstil, og jeg er vild med de mange detaljer, der er på tøjet, siger Jannie, som kun tager få stykker hjem af hver.

Hvis man kan samle en flok gode veninder, kan man få det hele for sig selv en aften. Jannie kan kontaktes på telefon 27 58 90 35 eller e-mail kontakt@villaluna.dk

Der er åbent i showroomet første lørdag i hver måned, næste gang er lørdag den 5. april fra klokken 11-14.

Kommentarer