Fragtskib lå stille på grund af vindforhold

Faxe Ladeplads: Det polske fragtskib. der i går lå stille ud for havnen var ikke stødt på grund. Kaptajnen lå stille med vilje.
Det polske fragtskib “Sztzein” som tidligt onsdag morgen sejlede ud fra industrihavnen i Faxe Ladeplads, hvor det lå stille ud for indsejlingen, stødte ikke på grund som Sjællandske skrev i går.
Skibet var uden last, og kaptajnen vurderede i situationen at vejrforholdene var for risikable til at sejle ud.
Søværnets Operative Kommando undersøgte efterfølgende skibet i havnen, men fandt ingen skader, og “Sztzein” fik ved middagstid lov til at sejle videre uden der vil blive gjort yderligere i sagen fra de danske myndigheders side.
Kommentarer