Fredslys og juletræstænding i Faxe søndag

juletraestaending_faxe_2

Faxe: Der er fakkeloptog med fredslyset, gadeteater, æbleskivedyst og juletræstænding i Faxe søndag

Søndag den 30 november tændes juletræet i Faxe. Dagen byder på masser af underholdning.

Fra klokken 10 sælger forskellige stande på Vinkældertorvet, kunsthåndværk, pandekager og brændte mandler, æbleskiver, gløgg og andre varme og kolde drikke.

Faxe Blæserne spiller på torvet klokken 12.30.

Klokken 13 starter den store æbleskivedyst i et telt på torvet.

Læs også: Æbleskive-dyst i Faxe søndag

Klokken 15 kommer gadeteatret ”Hos Andersen” med deres fortællevogn for at underholde børnene med en buket af H C Andersens eventyr, fortalt i billeder.

Klokken 16 starter fakkeloptoget med fredslyset. Sct. Georgs Gildet, spejdere og alle andre der har lyst, går i fakkeloptog fra Stationsvej til Vinkældertorvet.

Klokken 16.30 tænder julemanden byens juletræ på Vinkældertorvet. Julemanden uddeler selvfølgelig søde sager ligesom han plejer.

Arrangementerne afsluttes med en minigudstjeneste ved sognepræst Kirsten Kjær Ohms.

Byens forretninger holder åbent fra klokken 10 til 17.

Kommentarer