Freerslev Kirke inviterer til aftensang søndag
Gitte Paxevanos og organist Arne Andreasen leverer musikken til søndagens aftensang i Freerslev kirke.
Søndag den 12. august klokken 19 afholdes der aftensang ved sognepræst Ole Bjerglund Thomsen i Freerslev kirke. Temaet er ’Det kærlige tilbageblik’.
’Det kærlige tilbageblik’ henviser til en gammel kristen bøn eller meditation formet af Jesuitterordenens grundlægger, Ignatius af Loyola. Bønnens formål er ikke at huske hele dagen, men at holde fast i det livgivende.
Der vil blive sunget sange om dagen, der gik, om eftertanke og tak. Der vil være ord om ’Det kærlige tilbageblik’. Musikken leveres af sanger Gitte Paxevanos og organist Arne Andreasen.
Bagefter vil der være lidt kærligt sødt til smagsløgene i våbenhuset.
Kommentarer