FRI tilbyder god motion til god musik hver onsdag

fri_gymnastik

Faxe: Faxe Roholte Idrætsforening tilbyder hold til alle aldre, og har mange glade gymnaster i foreningen

Hver onsdag tilbyder Faxe Roholte Idrætsforening FRI God motion til god musik for alle over 30 år.

Det er så vigtigt, for alle, i og omkring den tredje alder, at holde kroppen i form. Vedligeholdelse af både styrke og smidighed er af største betydning for et godt helbred. Derfor har FRI startet et hold God motion hver onsdag, ved instruktør Ruth Christensen.

Alle kan deltage damer såvel som herrer og alle kan deltage – lidt eller meget.

God motion til god musik øger styrke og smidighed både fysisk og psykisk.

– Prøv et par timer og se om du/i også kan nyde gymnastikken til god musik, der kan nynnes med på, udtaler Sanne Pedersen, Næstformand Faxe Roholte idrætsforening.

Man kan læse om onsdagsholdet God motion og de andre hold på Faxe Roholte Idrætsforening’s hjemmeside.

FRI tilbyder ”God motion” hver onsdag mellem klokken 15:45 og 16:45 i Faxe Hallens gymnastiksal.

Kommentarer