Skuderløse

Frihed og fremgang – Det sørger det private for

debat indlæg

Jeg har med interesse læst artiklen om SEAS-NVE´s indsprøjtning af 100 millioner kroner i 2 puljer.

Indsendt af Richardt Radek Larsen. Liberal Alliance Faxe

1 til at støtte lokale initiativer for at få god internetforbindelse i landsbyerne, og 1 pulje til at sætte turbo på udrulningen de steder hvor der allerede er lavet aftaler.

I Skuderløse har jeg som bekendt stået i spidsen for at få en aftale i hus med Fibia, og vi vil derfor indirekte få mere fart på vores projekt herude, enten ved at de kan arbejde flere steder samtidigt, eller ved at de hurtigere bliver færdig andre steder og dermed hurtigere når til os.

Men det som glæder mig mest er at det igen er det private erhvervsliv som sørger for frihed til at drive virksomhed fra landsbyerne, og hjælper til med mulighederne for fremgang. Det private skal ikke rumme alle altid, og kan derfor både fokusere på hurtigtudviklende områder, og afprøve flere ting samtidigt. De kan altså give os borgere muligheder, som det offentlige bare ikke kan. Og måske bedst af alt, så kan man sige nej tak til de private tilbud hvis de er for dårlige, og prøve servicen og mulighederne andre steder i det private.

Så der skal lyde et stort tillykke herfra til det private erhvervsliv, som igen viser vejen.

Kommentarer