Haslev

Fritvoksende græsrabatter er dårligt nyt for allergikere

Når flere kommuner planlægger at lade græsset stå i vejkanter, har det betydning for mængden af græspollen i lokalområdet, og dermed også for pollenallergikernes symptomer. Samtidig bidrager det kun i mindre grad til biodiversiteten, selvom det ofte er formålet med at lade det gro.

Flere kommuner planlægger at lade græsset vokse frit langs landevejene for at give føde og levesteder til insekter. Det sker sandsynligvis som følge af de senere års stigende fokus på aktivt at øge grønne områder og insektfremmende beplantning. Højt græs, der blomstrer, gør dog mennesker med pollenallergi syge.

Allergi overfor græspollen er den mest udbredte pollenallergi i Danmark. Mere end 500.000 danskere (ca. 14% af den voksne befolkning) lider af græspollenallergi og har høfebersymptomer. Sæsonen for græs er lang, og kan være meget hård at komme igennem for allergikere, som ofte kan have flere sygedage på grund af deres allergi. I 2019 fik foreningen en henvendelse fra et medlem, der var så stærkt generet af græs langs vejkanterne, at vedkommende måtte tage bilen til arbejde i stedet for cyklen, og som på de værste dage måtte lægge sig syg fra arbejde. Det er desværre ikke unormalt at være syg af pollenallergi.

Græs frigiver mindre pollen, når det trimmes

For Astma-Allergi Danmarks medlemmer og for borgere i øvrigt med pollenallergi har det stor betydning for helbred og livskvalitet, at kommunerne holder græsset nede, fordi man dermed mindsker mængden af græspollen i luften. Når græs får lov at vokse frit, så går det i blomst og frigiver store mængder pollen. Normalt kan man begrænse græssets blomstring, og dermed udledningen af pollen, ved at slå det igennem blomstringssæsonen.

Insekter har glæde af blomster – ikke græs

En vigtig pointe, når det kommer til biodiversiteten, er, at de vilde danske bier ikke får ret meget glæde af højt græs. Græs bliver nemlig bestøvet gennem vinden og ikke af insekter, som fx bier. Når planter er vindbestøvede, betyder det, at der ikke er nogen insekter, som får føde fra deres blomstring. Bierne kan altså hverken bruge græs som føde eller levested.

Samtidig er græs en meget dominerende plante. Når græs vokser frit, tager det både sol, vand og plads fra de vilde markplanter. Vilde markplanter er ellers netop de planter, som kan bidrage med føde til bier og sommerfugle. Markplanter er som oftest også insektbestøvede, og planternes pollen transporteres derfor ikke i luften. De udgør derfor ikke et problem for pollenallergikere.

Vilde markblomster er bedre for både bier og pollenallergikere

Astma-Allergi Danmark samarbejder med foreninger, der arbejder for rigere natur og biodiversitet. Det gør vi for at kunne rådgive vores medlemmer. Der er bred enighed om, at en øget mængde af vilde markplanter og -blomster vil være bedst for både bier og allergikere.

En metode til at opnå flere vilde markblomster, er, at fjerne græsset ved at skrælle det øverste jordlag af og derefter udså frøblandinger med markblomster. Der findes andre metoder, som også kan bidrage til biodiversiteten ved flere markplanter – men at lade græsset stå, er ikke den mest effektive eller hensigtsmæssige af dem.

Astma-Allergi Danmark håber, at kommunerne vil have det store antal syge borgere, der bor og færdes i deres kommune, med i tankerne, hvis de overvejer at lade græsset stå.

Kommentarer