Frivillige fra Faxe hjalp ved ildebrand på havnekaj

ildebrand_flammer

Faxe Kommune: Brandfolk fra frivilligenheden i Faxe deltog i nat i slukningen af en stor ildebrand på en kaj i Næstved.

Natten til mandag den 3. august klokken 0:22 fik Midt- og Sydsjællands Brand & Redning i Næstved via alarmcentralen en alarm om en ildebrand på Østre Mellemkaj i Næstved. Forbipasserende havde bemærket at der kom røg fra et større bjerg af træflis. Det skriver Sjællandske.

Da brandvæsnet ankom ulmede det godt og grundigt i den store bunke af træflis. Brandfolkene måtte derfor splitte bunken ad og overøse træflisen grundigt med rigelige mængder skum og vand.

Folk fra frivilligenheden i Faxe blev tilkaldt for at hjælpe med det store arbejde, der tog næsten fire timer.

Under uheldige omstændigheder kan træflis selvopvarme og danne let antændelige gasser, og det menes at være årsagen til branden.

Kommentarer