Haslev

Frivillige søges til Eftertid – et nyt tilbud til børn

Haslev: KFUM og KFUK søger i samarbejde med FDF frivillige til projekt ”Eftertid”, der er et nyt tilbud til børnene i Haslev

KFUM og KFUK indbyder til informations- og idémøde torsdag den 6. december om projekt ”Eftertid”.

KFUM og KFUK har i mange år haft børne- og ungdomsarbejde i Haslev med et åbent tilbud til alle børn og unge.

Nu er KFUM og KFUK nu igen på banen med et tilbud til byens børn fra 6. klasse og opefter. I tæt samarbejde med FDF, vil der,- hvis frivillige kan findes – være åbent i F-huset på Bregentvedvej på hverdagene mandag til torsdag fra skoletids afslutning til klokken cirka 16. Der kunne for eksempel blive mulighed for lektiecafé, køkkenhygge, udendørsaktiviteter med mere.

Men et sådant projekt kan kun lykkes, hvis der melder sig voksne i alle aldre, der vil tage en tørn 3-4 timer en gang om ugen eller hver 14. dag. Både KFUM og KFUK og FDF’s arbejde er altid på frivillig ulønnet basis.

Bag initiativet står blandt andet tidligere leder af Troelstrupgård og tidligere souschef i Paraplyen, Kjeld Folke Jørgensen, som kan kontaktes på telefon 26 13 62 93.

Informations- og idémøde foregår torsdag den 6. december klokken 19.30 i F-huset på Bregentvedvej 42 i Haslev.

Kommentarer