Haslev

Frivillige søges til ”Stafet for Livet” i Haslev

dame_cancer

Haslev: Kræftens Bekæmpelse søger frivillige, som vil være med til at planlægge og afholde ‘Stafet for Livet’ i Haslev i 2015

Første skridt på vejen er et informationsmøde, som afholdes torsdag den 25. september fra klokken 19 til 21 på Haslev Bibliotek.

Stafet for Livet’ afholdes i 21 lande verden over og kom til Danmark i 2006. I år har der været afholdt 37 stafetter i Danmark, og der arbejdes på at få endnu flere byer med i 2015, blandt andet i Haslev.

‘Stafet for Livet’ er et døgn med holdstafet, aktiviteter, underholdning og oplysning, der giver håb og støtte til alle, der er berørt af kræft. Stafetten symboliserer, at det er hårdt arbejde døgnet rundt at leve med kræft. Målet er at stå sammen i kampen mod kræft og at skaffe midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

Der er brug for frivillige, som vil være med til at planlægge og koordinere ‘Stafet for Livet’. Man kan også involvere sig i én specifik arbejdsopgave for eksempel mad, PR, underholdning, økonomi, oplysning og kontakt til hold, eller man kan oprette hold til at deltage i stafetten. Mulighederne er mange, og det kan man høre meget mere om ved mødet den 25. september.

Kræftens Bekæmpelse beder om, at man tilmelder sig til rbe@cancer.dk eller på telefon 3525 7515 senest mandag den 22. september.

Man kan læse mere om projektet på stafetforlivet.dk.

Kommentarer