Frivillighed fra hjertet – i 40 år

Faxe Kommune inviterer til 40 års jubilæum for Telefonkontakten i  Æblehaven næste fredag

I Faxe Kommune kan en bestemt borger fejre 40 års jubilæum for et stykke frivilligt arbejde, som har betydet rigtigt meget for rigtig mange borgere gennem årene

Der er tale om Ove Nielsen fra Faxe, som har overtaget Telefonkontakten fra Henning Jensen, der startede det op tilbage i 1973.

Telefonkontakten er en ordning, som går ud på, at ringe op til ældre enlige borgere og give dem mulighed for en lille snak, tryghed og kontakt. Daværende socialchef Ditlevsen kom med selve ideen til ordningen, men Henning Jensen tog den til sig og gjorde den til sit frivillige stykke arbejde – og sådan forblev det til hans død i 2009.

Her overtog Ove Nielsen så tjansen og har hver dag ringet til cirka 16 ældre borgere i Faxe og Rønnede.

Og uanset de mange år, så er det værd at bemærke, at det stadig er samme telefon og samme nummer Telefonkontakten ringer fra i dag.

Dette skal naturligvis markeres og det sker på dagen, fredag den 7. juni ved en åben reception klokken 10. 30 i Æblehaven, Nygade 5, 4640 Faxe, hvor alle og selvfølgelig især bekendte og venner til Henning Jensen og Ove Nielsen er velkomne.

Kommentarer