Faxe Ladeplads

Frivilligmøde i Faxe Ladeplads i aften

Faxe Ladeplads: Faxe Ladeplads har en stolt tradition for aktive borgere og i aften er der frivilligmøde på Hylleholtskolen

Faxe Ladeplads Borger- og erhvervsforening efterlyser frivillige hjælpere til Rivierafesten i Faxe Ladeplads i uge 30 mangler

De frivillige kan vælge imellem mange forskellige aktiviteter. Det kan være at stille telte op, at sælge øl, vand, kaffe og pølser, at rydde op og holde orden på pladsen, at hjælpe med bankospil, at være tjener til tøsefrokosten, at fylde op i barerne meget andet.

Selv hvis man kun kan afse cirka 2,5 time i løbet af rivierafesten, vil det være en stor hjælp.

– Så er det nu! Det er dejligt at der sker noget i vores lille by, Men uden frivillige hjerter, hjerner og hænder går det ikke. Har du noget at give? Kan du noget? Mener du noget? Hvis de af os der kan, giver et par timer om måneden til det, du mener skal føres videre, så kan næsten alt lade sig gøre, Altså kom frit frem og tag din nabo/ husstand/ familie med, for det er allerbedst, hvis vi danner grupper omkring opgaverne. siger Hanne Løkke Winther fra Faxe Ladeplads Borger & ErhvervsForening til faxe.nu

Hvis du ikke kan i aften så ring til Hanne på mobil 29262749 eller send en e-mail til frederiksvej@gmail.com og meld dig til noget.

Rivierafesten afholdes torsdag den 26., fredag den 27., lørdag den 28. og søndag den 29. juli.

Frivilligmødet foregår i aften, tirsdag den 12. juni klokken 19.30 på Hylleholt skole , Blok B

Kommentarer