Haslev

Frivilligopgaver kan ses på kommunes hjemmeside

faxekommune

Faxe Kommune har i samarbejde med frivilligjob.dk gjort det nemmere for frivillige at finde opgaver

Det er nu muligt at finde opgaver til frivillige på Faxe Kommunes hjemmeside.

Alle der har en idé til en aktivitet, en opgave eller et initiativ, som vil gavne borgere i Faxe Kommune, har dermed fået en ny mulighed for at gøre opgaverne mere synlige.

Samtidigt kan man nu oprette sig selv som aktiv borger i Fri-basen. Målet med Fri-basen er nemlig at matche frivillige med opgaver/jobs, sådan at adgangen til både frivillige og jobs bliver nemmere og kortere.

Man kan blandt andet angive, at hvis man ønsker at være frivillig inden for en bestemt periode i forhold til bestemte målgrupper.

Fri-basen er også det sted, som kan give de borgere, der ikke ønsker at knytte sig til en forening, men alligevel gerne vil yde en indsats i en periode, mulighed for at blive frivillige.

Borgere, borgergrupper, foreninger, institutioner eller andre organisation kan udfylde en formular, hvis de ønsker at oprette et opslag om ideer, opgaver eller jobs for frivillige. Hvis man skriver Faxe Kommune i annonceteksten, vil annoncen automatisk blive vist på faxekommune.dk/frivilligjob

Man kan være frivillig på flere måder. Det kan være i en af de mange foreninger i området, hvor man for eksempel kan være træner eller hjælpe de socialt udsatte. Eller det kan være i en af kommunens institutioner, hvor man kan give børn og unge en hjælpende hånd.
Man har også mulighed for starte noget helt nyt op selv.

Man kan læse meget mere og finde frivilligopgaver på kommunens hjemmeside.

 

Kommentarer