Faxe by

Frivilligrådet inviterer de lokale foreninger til møde

Frivilligrådet inviterer de lokale foreninger til et møde hvor kriterierne for §18 og § 79 midlerne skal drøftes.

Mandag den 22. maj inviterer Frivilligrådet alle de foreninger, der jævnlig søger de kommunale frivilligpuljer: §18 eller § 79 til møde i Æblehaven, Nygade 5, Faxe.

Nu får de mange lokale foreninger muligheden for at få indflydelse på betingelserne for tildelingen af §18 eller § 79 midler, idet Faxe kommune i samarbejde med Faxe Frivilligråd skal give disse et ’service tjek’.

– Til dette har vi brug for jeres mening og erfaring til at gøre vores tildelingskriterier endnu bedre end de er i dag, skriver Frivilligrådet i invitationen.

Arrangementet indledes med at Frivilligrådet byder på en let anretning mellem klokken 17.30 og 18.00.

Fra klokken 18.00 til 20.00 vil kriterierne for §18 og § 79 midlerne blive drøftet.

Hvis man ønsker at deltage i traktementet bedes man tilmelde sig til Kjeld F. Jørgensen på e-mail kjeldorado@paradis.dk eller ringe på telefon 26 13 62 93, senest onsdag d. 17. maj. Hvis man blot vil deltage i mødet behøves ingen tilmelding.

Kommentarer