Fruervangs Blomstermark er fuld af blomstrende tulipaner
Fruervangs pluk-selv blomstermark på Køgevej står lige nu fuld af blomstrende tulipaner.
’Fruervangs Blomstermark’, står i fuldt flor med tulipaner i alle farver og mange smukke nuancer.
Alle er velkomne til at plukke selv på marken, der ligger på hjørnet af Værløsevej og Køgevej lige uden for Faxe, på vej mod Karise. Der er sakse og poser, og en kasse til at betale i. Man kan også betale med mobilePay.
1 tulipan koster 4 kroner og 15 styk koster 50 kroner. Og man må gerne tage løgene med.
Læs også: To meter høj solsikkehæk på Fruervangs blomstermark
– Sidste sommer havde vi solsikker og gladiolus, siger Lis Ella Fruervang, som har Fruervangs Blomstermark sammen med datteren Mai Fruervang. Og hun forsætter:
– Det blev en succes med mange tilfredse kunder, så det var nemt at træffe beslutningen om, også at have tulipaner på marken.
Kommentarer