Haslev

Fuld fart på boligpriserne i Faxe Kommune

villakvarter_parcelhuse

Faxe Kommune: Boligpriserne i Faxe Kommune er steget med hele 18,3 procent siden august måned sidste år. 

I Faxe Kommune er salgsprisen på villaer og rækkehuse steget markant på både måneds- og årsbasis. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks, der rummer nøgletal for august måned.

Selvom vi på landsplan ser en klar tendens til, at boligprisstigningerne har gjort holdt, fortsætter huspriserne lystigt opad i Faxe Kommune. Her er salgspriserne nemlig skudt i vejret med 3,5 procent siden juli måned i år og med hele 18,3 procent siden august måned sidste år.

Det bringer den gennemsnitlige kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse op på 9.171 kroner, hvilket svarer til en salgspris på knap 1.284.000 kroner for en villa på 140 kvadratmeter.

Faldende udbud

Kigger vi på udbuddet af villaer og rækkehuse, følger Faxe Kommune fint med den tendens, vi ser hos landets øvrige kommuner. Siden juli måned er udbuddet faldet med 1,2 procent, mens det sammenlignet med august 2014 er faldet med 8,4 procent.

Husk i øvrigt vores service, med direkte link til Boliger til salg i Faxe Kommune

Kommentarer