Rønnede

Fyraftensarrangement om den nye persondatalov

Business Faxe inviterer til et fyraftensarrangement om den nye persondatalov.

Onsdag den 22. februar fra klokken 17.00 til 19.00 afholder Business Faxe et fyraftensarrangement om den nye persondatalov. Arrangementet vil se på den nye lov fra to vinkler.

Advokat Sanne Reinhold Pedersen, fra Elverdam Advokater vil holde et oplæg om de juridisk perspektiver ved persondataordningen og IT-ekspert Casper Allerslev Jensen fra Vpn-Design kommer og fortæller om persondataloven fra et IT perspektiv.

Den nye persondataforordning er et meget omfattende regelsæt, der både omfatter samhandel med kunder, registrering af adfærd og håndteringen af personale.

Til arrangementet vil man få indsigt i nogle af de forhold, som virksomheder særligt skal være opmærksomme på i forbindelse med håndtering af medarbejderoplysninger, herunder hvordan virksomheder sikrer at deres it-systemer understøtter mulighederne for at opfylde persondataforordningens krav.

Man kan tilmelde sig på info@businessfaxe.dk eller på telegon 5637 0300

 

Kommentarer