Haslev

Fyraftensfilm om kommunesammenlægningen torsdag

Årets første fyraftensfilm står i kommunens tegn, med en film fra kommunesammenlægningens første tid.

Torsdag den 26. januar klokken 16:30 viser Faxe Kommunes Arkiver fyraftensfilm i den store sal, Jernbanegade 62 i Haslev.

I anledning af at Faxe Kommune i år kan fejre 10 års jubilæum, skal vises en film fra kommunesammenlægningens første tid.

‘Fra Haslev til Faxe – samtaler og billeder i anledning af kommunesammenlægningen 2007’ er en film af Tom Neerhauge og Jørgen Skov.

– Vi kommer blandt andet rundt på rådhuset, bibliotek og borgerservice og hører om nye tilbud og forventninger fra den nye kommunes personale og borgere, fortæller arkivleder Marianne Rimmen Raasted.

Filmen varer 45 minutter, så derfor er der også plads til både at vise en lille forfilm og et par små kommunale filmoverraskelser efter filmen.

Alle er velkomne. Der er gratis adgang.

Indgang fra Rådhusstien.

Kommentarer