Haslev

Fyraftensfilm om Haslev Kirke på torsdag

haslev_kirke

Haslev: Månedens fyraftensfilm, der vises på torsdag, handler om Haslev Kirke

Torsdag den 27. februar viser lokalarkiverne en film om Haslev Kirke fra 2012 af Tom Neerhauge. Her kan man høre Ib Munk, Karen Stubkjær og Henning Gamborg fortælle om kirken og dens forandringer.

Fyraftensfilm er en tilbagevendende begivenhed en gang om måneden i årets mørke måneder. Her viser Faxe Kommunes Arkiver film fra arkivets samlinger, og det er både hyggeligt og gratis at se med.

Sortimentet er blandet. Det kan være en enkelt film, der er på programmet eller måske et potpourri af flere korte film.

Fyraftensfilm varer cirka en time begynder klokken 16.30.

Datoer og det aktuelle program kan downloades fra lokalarkivernes hjemmeside:

Fyraftensfilm i sæson 2013/2014

Fyraftensfilm i sæson 2014/2015

Næste fyraftensfilm vises torsdag den 27. februar klokken 16.30 i mødelokale 3 på Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62 i Haslev

Kommentarer