Haslev

Fyrværkeri, våben og narko fundet i Haslev torsdag

politi_regn

Haslev: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fandt over 1000 kanonslag, narko, våben med videre ved en ransagning i Haslev.

Efter at have modtaget flere anonyme tip om salg af narkotika og våben foretog lokalpolitiet i Haslev torsdag den 17. december ransagninger på tre adresser i Haslev by.

Ved ransagningerne blev der fundet ikke færre end 1400 stk. kraftige kanonslag, 10 stk. mulige kopijakker af mærket Moncler (markedsprisen for en originaljakke er cirka 7.000 kroner), 2 gram kokain, 2 gram ecstasy, 1 gram amfetamin og 1 gram skunk.

Desuden fandt politiet en peberspray, en springkniv samt en enhåndsbetjent låsbar foldekniv.

To lokale danske mænd i alderen 20-25 år blev anholdt i forbindelse med ransagningerne.

De blev senere løsladt efter at være blevet afhørt og sigtet for forholdene.

Kommentarer