’Gården’ lukker kort efter årsskiftet
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/11/gisselfeldvej_1_gaarden_kfu-620x316.jpg)
Haslev: I starten af næste begynder ophørsudsalget hos ’Gården’ på Gisselfeldvej 1 i udkanten af Haslev.
Den socialøkonomiske virksomhed ’Gården’ på Gisselfeldvej 1 i udkanten af Haslev, der drives af Foreningen Paraply Sjakket, lukker kort efter årsskiftet. Det oplyser bestyrelsesformand Henrik Christensen til Sjællandske.
Projektet har i fire år fået støtte fra KFUM’s 4-årige projekt ’Indsats i udkanten’. Men nu er projektet et slut, og kassen er tom, så foreningen kan ikke fortsætte aktiviteterne.
Læs også: ’Gården’ forbereder sig på at skulle lukke
– Vi må konkludere, at det ikke er muligt, at føre aktiviteterne videre. Gården kommer til at lukke, og vi forventer derfor et ekstra udsalg af møbler og andre ting, allerede fra starten af næste uge. Vi går lidt tidligt i gang med juleudslaget, siger Henrik Christensen og tllføjer:
Ejendommen som ’Gården’ holder til på, ejes af KFUM Socialt Arbejde.
– Gården har været et godt tilbud til borgere, der har været i en svær livssituation. Nu sætter ejeren KFUM Socialt Arbejde formentlig Gården til salg. Måske opstår der senere et andet tilsvarende tilbud til socialt udsatte borgere et nyt sted.
Kommentarer