Haslev

Gallafest på Haslev Gymnasium på fredag

Haslev: På fredag kan man opleve unge mennesker i deres stiveste puds på Haslev Gymnasium

Fredag den 3. maj afholdes den traditionsrige Gallafest for 3. G’erne på Haslev Gymnasium – med ‘Filmpremiere’ som tema.

Fra klokken 17 vil limousiner, hestevogne, traktorer og andre køretøjer – kun fantasien sætter grænsen – fyldt med festglade afgangseleverne i højt humør, rulle op foran skolen. Og det ene festklædte par efter det andet, vil stige ud og bevæge sig op ad den røde løber og officielt blive budt velkommen af rektor.

Alle er velkomne til at møde op og nyde synet af Haslev Gymnasiums afgangselever og de kreative og flotte ankomster. Efter ankomsten vil afgangs-eleverne traditionen tro træde an og danse lancier i kvadriller i skolegården, der foregår omkring klokken 18.30.

Derefter, cirka 19.15 starter gallamiddagen for afgangseleverne, hvor de vil kunne nyde en udsøgt menu og underholdning.

Fra klokken 24, er der åben fest for alle elever fra MSG.

Kommentarer