Gammel rulletørremaskine opslugt af træ i Faxe
Mange borgere i Faxe kender allerede til det, men det er med tiden blevet en hverdagsting, men nu genopfrisker Faxe.nu lidt lokalhistorie.
I forlængelse af en af TV2-Nyhedernes indslag i går omkring en 50 år gammel barnecykel, som var blevet ‘slugt’ af et træ i udlandet, har en vaks tidligere faxeborger kontaktet journalist David Buch hos TV2-Nyhederne i Odense, som har tippet Faxe.nu videre omkring en sjov lokalhistorie for at fortælle at sådan noget findes også i Danmark.
Se billede af 50 år gammel barnecykel i et træ på Tv2.dk
61 årige Erik Dahlberg, som har boet i Faxe Ladeplads fra 1956 til 1998 og nu er bosiddende i Silkeborg, kan berette om at der i et træ ved tennisbanerne i Faxe sidder en rulletørremaskine fastgroet i et træ umiddelbart langs kanten af tennisbanerne.
Erik Dahlberg er sikker på at den har sidder der i mindst 50 år, hvor træet stille og roligt har groet til omkring rulletørremaskinen og det stativ hvor den var monteret på.
Maskinen blev opsat så de lokale tennisspillere kun tørre deres håndklæder efter kampene og umiddelbart ved siden af stod der et lille træ, som med tiden har vokset sig stort og omkranset både stativ og maskine.
Imens Faxe.nu var på stedet kom der en ældre dame forbi, som ikke ønsker at medvirke med navn og billede, men hun kunne fortælle at den havde siddet der omkring 60-70 år, da hun kunne huske den fra da hun var en lille pige og dagligt passerede træet og stativet siden barndommen.
Kender Du noget til historien bag denne sjove lokalhistorie og ønsker at bidrage med yderligere oplysninger, så hører Faxe.nu gerne fra dig på e-mail: claus@faxe.nu
Skrevet af Claus Michael Smith – e-mail: claus@faxe.nu
Kommentarer